Kostpolitik for Vemb Skole og Børnehus:

Med udgangspunkt i Holstebro Kommunes kostpolitik har vi forholdt os til kosten i Vemb Skole og Børnehus. 

Vores værdier for kosten er:

  • Generel sund mad (evt. nøglehulsmærket)
  • Varieret mad (indeholdende noget til smagsløgene: Sødt, surt, salt og bitter)
  • Præsenteres for og smager på nyt/anderledes mad i pædagogiske aktiviteter
  • Præsenteres på en indbydende måde
  • Lære at føle sult/mæthedsfornemmelse

Morgenmad:

Børnehave:

Børnehaven tilbyder morgen indtil kl. 7.30. Der er et varieret tilbud såsom havregryn, rugfras, cornflakes. Ofte tilbydes havregrød. Der serveres mælk til morgenmaden. Er der hele stykker frugt fra dagen i forvejen, skæres dette ud og tilbydes sammen med morgenmaden. 

SFO:

SFO’en tilbyder morgen indtil kl. 7.30. Der er tilbydes havregryn og cornflakes, indimellem rugfras. Der serveres mælk til morgenmaden.

Madpakken:

Børnehaven vil gerne, at madpakkerne medbringes i madkasser med navn på. Madkasserne sættes i køleskab ved ankomst til børnehaven (køleskab 1 og køleskab 2). Børn der føler sult i løbet af dagen, må gerne selv tage mad af sin madkasse. I madkassen gemmes den resterende mad, så forældre kan følge med i, hvor meget der bliver spist. 

Generelt for både børnehaven og skole, skal madpakken indeholde noget sundt, nærende og mættende. Det kan være rugbrød, en middagsrest eller lignende. Pjecen ”gi´ madpakken en hånd” er tænkt som inspiration og findes i forlængelse af kostpolitikken. 

Vi snakker ofte ”dessert”, som er udtrykket for det der flyder mere i maven end det mætter (”dessert” i madpakken er ikke søde sager). Generelt spiser vi det mættende først, så derfor kan det være en god ide at lægge ”desserten” nederst i madpakken.
Eks. På ”desserter”: gulerødder, agurker, kolde pastaskruer, pizzasnegle osv. 
I børnehaven serveres mælk og vand til madpakken. I skolen kan mælk tilkøbes, børnene har selv drikkedunk med.  

Frugtordning:

Børnehaven

I børnehaven medbringer hvert barn hver dag et stykke frugt til den fælles frugtkurv. I fællesskab med børnene vasker og udskærer vi frugten, som bliver serveret ca. kl. 9 som et mellemmåltid. Frugten lægges på et stort fælles fad, så vi kan spise af hinandens medbragte frugt. 
Eks. På frugt: æbler, peber, bananer, agurk, tomater, jordbær, majskolbe, ærter, vindruer m.m. 

SFO

I SFO’en tilbydes der mandag til torsdag frugt om eftermiddagen. 

Børnefødselsdag og festlige lejligheder:

Ved festlige lejligheder serveres vi kage og lignende.

Børnehave:

Vi fejrer på gruppen det enkelte barn på dagen i børnehaven (hvis fødselsdagen falder i weekenden/ferie, aftales enten fredag før eller mandag efter). Det er frivilligt om barnet har lidt lækkeret med til gruppen. Eks. På fødselsdagslækkeret: kage, is, frugtstænger, frugtfad, boller m. glasur, flødeboller m.m. 

Skolen:

Som udgangspunkt synges fødselsdagssang for barnet på klassen og har barnet noget med (frivilligt) for de lov at dele det rundt. 

Specielle hensyn:

Generelt følger vi fællesskabets værdier og beslutninger, men i enkelte situationer kan der tages individuelle hensyn. 

Madpakkehånden

Madpakkehånden med dens fem fingre er en enkel huskemodel for, hvad der skal i madpakken.

En lækker, varieret og sund madpakke indeholder varer fra fem madvaregrupper – en for hver finger. Hånden består af:

  • Brød – helst rugbrød eller fuldkornsbrød
  • Grønt – snackgrønt, salat eller pålæg
  • Pålæg – kylling, kød, ost eller æg
  • Fisk – mindst en slags fiskepålæg
  • Frugt – det friske og søde

Madpakkehånden gør det nemt at huske på madpakken, både når vi køber ind, og når vi skal smøre madpakken. Det er den samme huskeregel, uanset om madpakken er til et barn eller en voksen, mand eller kvinde, om man er traditionel eller eksperimenterende, eller om man bruger få eller mange penge på madpakken. Det handler bare om at huske på de fem fingre, så kan man sammensætte en lækker, sund og varieret madpakke.

I folderen ”Gi´ madpakken en hånd” er der samlet gode råd og en masse inspiration, så det bliver lidt lettere at smøre en sund og varieret madpakke.

Januar 2020

 

keyboard_arrow_up