Kostpolitik

Med udgangspunkt i Holstebro Kommunes kostpolitik har vi forholdt os til kosten i Vemb Skole og Børnehus.

  • Generel sund mad (evt. nøglehulsmærket)
  • Varieret mad (indeholdende noget til smagsløgene: Sødt, surt, salt og bitter)
  • Præsenteres for og smager på nyt/anderledes mad i pædagogiske aktiviteter
  • Præsenteres på en indbydende måde
  • Lære at føle sult/mæthedsfornemmelse

Børnehave

Børnehaven tilbyder morgenmad indtil kl. 7.00. Der tilbydes havregryn, cornflakes og mælk til morgenmaden. 

SFO

SFO’en tilbyder morgenmad indtil kl. 7.00. Der er tilbydes havregryn og cornflakes, indimellem rugfras. Der serveres mælk til morgenmaden.

Børnehave

Børnehaven vil gerne, at madpakkerne medbringes i madkasser med navn på. Formiddagsfrugten lægges i kassen ved køleskabet. ”Madpakke 1” er til frokost. ”Madpakke 2” er til eftermiddagsmad.  Madkasserne sættes i køleskab ved ankomst til børnehaven (køleskab 1 og køleskab 2). 
I madkassen gemmes den resterende mad, så forældre kan følge med i, hvor meget der bliver spist. 

OBS: Pga. corona ligges madpakker i kasser ved siden af køleskabet og det er personalet der sætter madkasserne i køleskabet. 

Generelt for både børnehaven og skole, skal madpakken indeholde noget sundt, nærende og mættende. Det kan være rugbrød, en middagsrest eller lignende. Pjecen ”gi´ madpakken en hånd” er tænkt som inspiration og findes i forlængelse af kostpolitikken. 

Vi snakker ofte ”dessert”, som er udtrykket for det der fylder mere i maven end det mætter (”dessert” i madpakken er ikke søde sager). Generelt spiser vi det mættende først, så derfor kan det være en god ide at lægge ”desserten” nederst i madpakken.
Eks. På ”desserter”: gulerødder, agurker, kolde pastaskruer, pizzasnegle osv. 

I børnehaven serveres mælk og vand til madpakken. I skolen kan mælk tilkøbes, børnene har selv drikkedunk med. 

I SFO’en tilbydes der mandag til torsdag frugt om eftermiddagen. 

OBS: Her i Corona tid skal børnene selv have eftermiddagsmad med, som kan komme i køleskab. 

Ved festlige lejligheder ud over fødselsdage, serveres der til tider kage og lignende i Børnehaven.

Børnehave

Vi fejrer på gruppen det enkelte barn på dagen i børnehaven (hvis fødselsdagen falder i weekenden/ferie, aftales enten fredag før eller mandag efter). Det er frivilligt om barnet har lidt lækkeret med til stuen. Eks. på fødselsdagslækker: kage, is, frugtstænger, frugtfad, boller m. glasur, flødeboller m.m. 

Skolen

Som udgangspunkt synges fødselsdagssang for barnet på klassen, og har barnet noget med (frivilligt) for de lov at dele det rundt. 

Specielle hensyn

Generelt følger vi fællesskabets værdier og beslutninger, men i enkelte situationer kan der tages individuelle hensyn. 

OBS

Pga. Corona er det pt. Kun muligt at tage noget med til fødselsdag der er pakket ind til hver enkelt barn. F.eks. En pakke rosiner, kiks der er pakket ind m.m.

Madpakkehånden med dens fem fingre er en enkel huskemodel for, hvad der skal i madpakken.

En lækker, varieret og sund madpakke indeholder varer fra fem madvaregrupper – en for hver finger. Hånden består af:

  • Brød – helst rugbrød eller fuldkornsbrød
  • Grønt – snackgrønt, salat eller pålæg
  • Pålæg – kylling, kød, ost eller æg
  • Fisk – mindst en slags fiskepålæg
  • Frugt – det friske og søde

Madpakkehånden gør det nemt at huske på madpakken, både når vi køber ind, og når vi skal smøre madpakken. Det er den samme huskeregel, uanset om madpakken er til et barn eller en voksen, mand eller kvinde, om man er traditionel eller eksperimenterende, eller om man bruger få eller mange penge på madpakken. Det handler bare om at huske på de fem fingre, så kan man sammensætte en lækker, sund og varieret madpakke.

I folderen ”Gi' madpakken en hånd” er der samlet gode råd og en masse inspiration, så det bliver lidt lettere at smøre en sund og varieret madpakke. Link til folderen "Gi' madpakken en hånd"

September 2020.