Undervisningsmiljøvurdering

Skolelederen gennemgår resultaterne sammen med medarbejderne, AMR og elevrådet. Klasseteams drøfter egne resultater og udpeger lokale opmærksomhedspunkter. Elevperspektivet inddrages i valg og evaluering af konkrete tiltag.

• ​Den sociale trivsel på 4.-7. klassetrin er samlet set en tydelig styrke med et gennemsnit på 3,9. Eleverne oplever generelt et godt tilhørsforhold til skole, klasse og fællesskab.
• I indskolingen er langt de fleste elever glade for skolen og klassen, og en stor andel oplever deres lærere som hjælpsomme og gode at være sammen med.
• Faglig trivsel på 4.-7. klassetrin ligger samlet på 3,5, og eleverne oplever generelt, at de kan lære og udvikle sig fagligt.
• Der er et godt fundament for videre arbejde med fællesskaber:
  •  Mange elever oplever, at klassekammerater kan lide dem, og at eleverne hjælper hinanden.

• Støtte og inspiration er det tydeligste fælles udviklingsområde på 4.-7. klassetrin. Skolens gennemsnit er 2,9, og særligt 6. klasse (2,2) og 7. klasse (2,7) kalder på en målrettet indsats omkring motivation, medbestemmelse, variation og oplevelsen af støtte i undervisningen.
• Elevinddragelse er også et opmærksomhedspunkt i indskolingen.
  • Over halvdelen svarer, at de ikke er med til at bestemme, hvad der skal arbejdes med i timerne.
• Ro, koncentration og muligheden for at høre undervisningen er et tværgående fokus.
  • I indskolingen oplever en del elever, at det kan være svært at koncentrere sig eller høre læreren, og på mellemtrinnet viser svarene behov for fortsat fokus på ro og tydelig klasseledelse.
• En del elever i indskolingen svarer, at de oplever drilleri, som gør dem kede af det, eller er bekymrede for at blive grinet ad.
  • Det kræver vedvarende fokus på trygge, inkluderende fællesskaber og fælles voksenpraksis.
• Indskolingens svar på toiletternes renhed peger på et konkret fysisk opmærksomhedspunkt, som bør undersøges nærmere sammen med eleverne og rengøringspersonalet.

På baggrund af resultaterne prioriteres fire indsatsområder. Indsatserne skal være konkrete, synlige i
hverdagen og tæt forankret i klasseteams og elevperspektiver. Der arbejdes både skolefælles og på de
enkelte klassetrin, hvor data peger på et særligt behov.

• Indsatserne følges løbende i klasseteams, PALS-, SFO- og lærermøder. Der dokumenteres kort, hvad der er afprøvet, og hvilke tegn på effekt medarbejdere og elever ser.
•  Skolelederen følger udviklingen gennem samtaler og dialog med personalet og elevrådet.
  •  Indsatser justeres, hvis de ikke skaber den ønskede forbedring.
•  Den samlede handleplan evalueres i foråret 2027 og sammenholdes med den næste nationale trivselsmåling. Herefter besluttes, hvilke indsatser der skal fastholdes, justeres eller afsluttes.

Tegn på, at vi lykkes

•  Flere elever kan sætte ord på, hvordan de har indflydelse på undervisningen.
•  Flere elever oplever undervisningen som spændende, varieret og meningsfuld.
•  Færre elever oplever uro, drilleri, ensomhed eller utryghed i fællesskabet.
• Teams kan beskrive fælles pædagogiske greb og dokumentere, hvad der virker i praksis.
• Eleverne oplever forbedringer i de fysiske rammer, hvor der er identificeret konkrete problemer.